PRIVATLIVSPOLITIK

Soya Group A/S

Senest opdateret: 10.09.2026 

 

1. DATAANSVARLIG 

Soya Group A/S (“Soya Group”, “vi”, “os” eller “vores”) er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, der er beskrevet i denne privatlivspolitik. 

Soya Group A/S 
CVR-nr.: 26486254 
Under Broen 1 
6400 Sønderborg 
Danmark 

E-mail: online@soyaconcept.com 
Telefon: +45 73 12 16 40 

Hvis du har spørgsmål til vores behandling af personoplysninger eller ønsker at gøre brug af dine rettigheder, er du velkommen til at kontakte os. 

 

2. HVILKE PERSONOPLYSNINGER INDSAMLER VI? 

Vi indsamler og behandler personoplysninger, når du: 

  • besøger vores hjemmeside
  • foretager køb i vores webshop
  • opretter en kundekonto
  • bliver medlem af Klub Soya
  • tilmelder dig vores nyhedsbrev
  • deltager i konkurrencer, kampagner eller gamification-aktiviteter
  • kontakter kundeservice interagerer med vores annoncer eller markedsføring
  • besøger vores profiler på sociale medier 

Afhængigt af situationen kan vi behandle følgende kategorier af personoplysninger: 

  • navn
  • adresse
  • e-mailadresse
  • telefonnummer
  • land
  • købs- og ordreoplysninger
  • betalingsoplysninger
  • medlemsoplysninger
  • pointsaldo og medlemsaktivitet
  • produktinteresser og præferencer
  • kommunikationshistorik
  • tekniske oplysninger om enhed, browser og IP-adresse
  • oplysninger om din brug af hjemmesiden og vores markedsføring 

 

3. BESØGENDE PÅ HJEMMESIDEN 

Når du besøger vores hjemmeside, behandler vi oplysninger om din brug af siden. 

Dette kan blandt andet omfatte: 

  • IP-adresse
  • browsertype
  • enhedstype
  • tidspunkt for besøg
  • hvilke sider du besøger
  • hvilke produkter og kategorier du interesserer dig for
  • klikadfærd og navigation
  • samtykkevalg vedrørende cookies 

Formålet med behandlingen er at: 

  • drive og sikre hjemmesiden
  • analysere trafik og brugsmønstre
  • forbedre funktionalitet og brugeroplevelse
  • udvikle vores produkter og services
  • personalisere indhold og markedsføring, hvor du har givet samtykke 

Behandlingen sker på baggrund af vores legitime interesse i at drive og forbedre vores hjemmeside samt på baggrund af dit samtykke, hvor dette kræves efter gældende lovgivning. 

Du kan læse mere om vores brug af cookies i vores cookiepolitik. 

 

4. KØB I WEBSHOPPEN 

Når du handler hos os, behandler vi de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre dit køb. 

Dette kan omfatte: 

  • navn
  • adresse
  • leveringsadresse
  • e-mailadresse
  • telefonnummer
  • ordreoplysninger
  • købshistorik
  • betalingsoplysninger
  • leveringsoplysninger 

Vi behandler oplysningerne for at: 

  • gennemføre og administrere dit køb
  • levere dine varer
  • håndtere betalinger
  • yde kundeservice
  • behandle reklamationer og returneringer
  • forebygge svig
  • overholde bogførings- og forbrugerretlige forpligtelser 

Behandlingen er nødvendig for at opfylde aftalen med dig og for at overholde vores retlige forpligtelser. 

 

5. KUNDEKONTO OG KLUB SOYA 

Når du opretter en konto hos os, bliver du samtidig medlem af Klub Soya. 

Klub Soya er vores loyalitetsprogram, som giver medlemmer adgang til en række fordele, herunder pointoptjening, eksklusive tilbud, særlige kampagner og tidlig adgang til udvalgte aktiviteter eller lanceringer. 

I forbindelse med dit medlemskab kan vi behandle oplysninger om: 

  • navn og kontaktoplysninger
  • medlemsoplysninger
  • købshistorik
  • pointoptjening
  • pointindløsning
  • medlemsaktivitet
  • produktinteresser
  • præferencer
  • login- og kontooplysninger 

Point kan blandt andet optjenes gennem medlemskab, køb og udvalgte medlemsaktiviteter. Point kan anvendes til rabatter og andre medlemsfordele. 

Vi anvender oplysningerne til: 

  • administration af medlemskabet
  • registrering og administration af point
  • levering af medlemsfordele
  • kundeservice
  • analyse og udvikling af loyalitetsprogrammet
  • personaliserede tilbud og medlemskommunikation 

Behandlingen sker på baggrund af vores aftale med dig om medlemskabet samt vores legitime interesse i at administrere og videreudvikle loyalitetsprogrammet. 

Som medlem af Klub Soya modtager du markedsføring i overensstemmelse med det samtykke, du afgiver ved tilmeldingen. 

 

6. NYHEDSBREVE OG MARKEDSFØRING 

Du kan tilmelde dig vores markedsføring via: 

  • hjemmesiden
  • pop-ups
  • checkout
  • Facebook Lead Ads
  • kampagner og aktiviteter gennem Playable
  • Klub Soya 

Vi behandler blandt andet: 

  • navn
  • e-mailadresse
  • land
  • produktinteresser
  • interaktion med vores markedsføring 

Vi anvender oplysningerne til: 

  • udsendelse af nyhedsbreve
  • information om produkter og kampagner
  • målretning af kommunikation
  • analyse af markedsføringsindsatser
  • forbedring af relevans og kundeoplevelse 

Vi sender kun elektronisk markedsføring, når vi har det nødvendige samtykke efter gældende lovgivning. 

For visse markeder anvender vi double opt-in som en ekstra validering af dit samtykke. 

Du kan til enhver tid afmelde dig markedsføringen via linket i vores e-mails eller ved at kontakte os. 

 

7. KONKURRENCER, KAMPAGNER OG GAMIFICATION 

Når du deltager i konkurrencer, kampagner, spørgeskemaer, quizzer eller gamification-aktiviteter, kan vi behandle oplysninger om: 

  • navn
  • e-mailadresse
  • telefonnummer
  • deltagelsesoplysninger
  • svar eller bidrag
  • eventuelle samtykker 

Formålet er at: 

  • administrere aktiviteten
  • kontakte vindere eller deltagere
  • levere præmier eller fordele
  • dokumentere gennemførte kampagner
  • indsamle markedsføringssamtykker, hvor relevant 

Behandlingen sker for at opfylde betingelserne for din deltagelse eller på baggrund af dit samtykke til markedsføring. 

 

8. PERSONLIGGØRELSE OG PROFILERING 

For at kunne tilbyde relevante produkter, tilbud og kommunikation kan vi analysere oplysninger om: 

  • købshistorik
  • produktinteresser
  • browsingadfærd
  • medlemsaktivitet
  • interaktion med nyhedsbreve
  • deltagelse i kampagner 

Vi anvender blandt andet disse oplysninger til: 

  • segmentering af kunder
  • personaliserede produktanbefalinger
  • automatiserede marketingflows
  • målrettet markedsføring
  • forbedring af kundeoplevelsen 

Behandlingen baseres på samtykke eller vores legitime interesse i at tilbyde relevante produktanbefalinger baseret på din adfærd. 

Vi samarbejder med eksterne teknologipartnere og marketingværktøjer til disse formål. 

Profileringen har ikke retsvirkning eller tilsvarende væsentlig betydning for dig. 

 

9. AI-BASEREDE FUNKTIONER 

Vi anvender kunstig intelligens (AI) i udvalgte funktioner på vores hjemmeside for at forbedre kundeoplevelsen og gøre det lettere at finde relevante produkter og information. 

Dette omfatter blandt andet:

  • en AI-baseret chatbot, som kan besvare spørgsmål og hjælpe dig på hjemmesiden
  • AI-baseret søgning, som hjælper med at forstå dine søgninger og vise relevante produkter og resultater 

Når du anvender disse funktioner, kan vi behandle de oplysninger, du selv indtaster, herunder spørgsmål, søgninger og eventuelle kontakt- eller ordreoplysninger. Derudover kan der behandles tekniske oplysninger om din brug af funktionerne, såsom IP-adresse, enheds- og browseroplysninger samt oplysninger om din session og interaktion med hjemmesiden. 

Oplysningerne anvendes til at levere de ønskede funktioner, generere relevante svar og søgeresultater samt udvikle og forbedre kvaliteten af vores AI-baserede services. 

Samtaler med chatbotten kan gemmes og anvendes til at udvikle og forbedre chatbotten og dens svar. Samtaler og tilknyttede oplysninger opbevares som udgangspunkt i op til 12 måneder, medmindre en kortere opbevaringsperiode er fastsat. Du har mulighed for at slette dine samtaler. 

Vi anbefaler, at du ikke indtaster følsomme personoplysninger eller andre fortrolige oplysninger i chatbotten. 

Vi anvender Diverge (Dialog Intelligens ApS) som teknologileverandør til vores AI-baserede funktioner. Diverges infrastruktur er hostet inden for EU/EØS. Der kan dog anvendes AI-underleverandører uden for EU/EØS. I sådanne tilfælde sikres et gyldigt overførselsgrundlag og passende beskyttelsesforanstaltninger i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning. 

Behandlingen sker på baggrund af vores legitime interesse i at tilbyde effektiv digital kundeservice samt udvikle og forbedre funktionaliteten og kundeoplevelsen på vores hjemmeside. 

 

10. SOCIALE MEDIER OG ONLINE ANNONCERING 

Vi anvender sociale medier og digitale annonceringsplatforme til at kommunikere med kunder og markedsføre vores produkter. 

Vi kan anvende oplysninger om din aktivitet på vores hjemmeside til annoncering på platforme som eksempelvis: 

  • Meta
  • Google
  • Pinterest
  • LinkedIn
  • TikTok
  • YouTube 

Dette kan omfatte målgruppeopbygning, remarketing og visning af relevante annoncer. 

Når vi bruger sociale mediers annonceringsværktøjer til at spore aktivitet på vores hjemmeside, har vi et fælles dataansvar med platformene for indsamlingen og overførslen af dine data. Vi har indgået de lovpligtige aftaler om ansvarsfordeling, og du kan læse mere om behandlingen i platformenes egne privatlivspolitikker.

 

11. DELING AF PERSONOPLYSNINGER 

Vi kan dele personoplysninger med leverandører og samarbejdspartnere, der hjælper os med at drive vores forretning. 

Dette kan blandt andet omfatte: 

  • ecommerce-platforme
  • loyalitets- og medlemssystemer
  • marketing- og CRM-platforme
  • analyse- og rapporteringsværktøjer
  • personaliseringsværktøjer
  • annonceringsplatforme
  • betalingsudbydere
  • fragt- og logistikpartnere
  • kundeserviceplatforme
  • IT- og hostingleverandører
  • eksterne rådgivere og marketingpartnere 

Vi kan også videregive oplysninger til offentlige myndigheder, når vi er retligt forpligtede til det. 

Vores leverandører må alene behandle oplysninger efter vores instrukser og til de formål, vi har fastlagt.

 

12. INTERNATIONALE OVERFØRSLER 

Nogle af vores leverandører eller deres underleverandører kan være etableret uden for EU/EØS. 

Hvis personoplysninger overføres til lande uden for EU/EØS, sikrer vi, at overførslen sker på et lovligt grundlag og med passende beskyttelsesforanstaltninger. 

Dette kan blandt andet ske ved anvendelse af: 

  • EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser (SCC)
  • EU-U.S. Data Privacy Framework
  • andre godkendte overførselsmekanismer 

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker yderligere oplysninger om sådanne overførsler. 

 

13. OPBEVARING AF PERSONOPLYSNINGER 

Vi opbevarer kun personoplysninger så længe, det er nødvendigt for at opfylde de formål, hvortil oplysningerne blev indsamlet, eller så længe lovgivningen kræver det. 

Som udgangspunkt gælder følgende opbevaringsperioder: 

Datatype

Opbevaringsperiode 

Købs- og ordredata 

5 år efter regnskabsårets afslutning 

Kundekonto 

3 år efter seneste aktivitet 

Klub Soya-medlemskab 

3 år efter seneste aktivitet 

Nyhedsbrevstilmeldinger 

Så længe samtykket er aktivt 

Dokumentation for samtykke 

2 år efter tilbagekaldelse 

Konkurrencer og kampagner 

6 måneder efter afslutning 

Kundeservicehenvendelser 

3 år 

Webanalyse 

Op til 26 måneder 

Cookie-samtykker 

12 måneder 

Chatbot-samtaler og tilknyttede metadata 

Op til 12 måneder, medmindre en kortere periode er fastsat eller samtalen slettes tidligere 

 

Når oplysningerne ikke længere er nødvendige, slettes eller anonymiseres de. 

 

14. DINE RETTIGHEDER 

Du har en række rettigheder efter databeskyttelseslovgivningen. 

Du har blandt andet ret til: 

  • indsigt i de personoplysninger, vi behandler om dig
  • berigtigelse af urigtige oplysninger
  • sletning af oplysninger i visse tilfælde
  • begrænsning af behandling
  • dataportabilitet
  • at gøre indsigelse mod behandling
  • at tilbagekalde et samtykke 

Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder, kan du kontakte os. 

 

15. KLAGE 

Hvis du er utilfreds med vores behandling af dine personoplysninger, har du ret til at indgive en klage til den relevante databeskyttelsesmyndighed. 

I Danmark er dette: 

Datatilsynet 
Carl Jacobsens Vej 35 
2500 Valby 
Danmark 

www.datatilsynet.dk 

 

16. ÆNDRINGER TIL PRIVATLIVSPOLITIKKEN 

Vi kan løbende opdatere denne privatlivspolitik for at afspejle ændringer i vores behandling af personoplysninger, vores tjenester eller gældende lovgivning. 

Den seneste version vil altid være tilgængelig på vores hjemmeside.