Syntetiske materialer, særligt polyester, kan hurtigt komme til at lugte grimt, hvis de udsættes for sved og ikke vaskes samme dag.
Lad det derfor ikke ligge for længe i vasketøjskurven, og bær gerne en undertrøje af bomuld underneden.
Vaskes syntetiske materialer ved for høj varme, risikerer du, at de bliver permanent krøllede. Vær derfor særligt opmærksom på vaskeanvisningen.
Akryl tåler ikke temperaturer højere end 40 grader.
De fleste syntetiske materialer tørrer let, så udnyt det, og hæng dem til tørre udenfor.
Syntetiske materialer udleder mikroplast, når de vaskes.
Brug derfor en vaskepose, som kan opsamle denne mikroplast, når du vasker dine syntetiske produkter.
Syntetiske materialer kan have en tendens til at krympe i vask.
For få dit produkt tilbage til sin oprindelige størrelse, kan du stryge det, mens det stadig er fugtigt og dermed tvinge det tilbage til den rigtige størrelse. Pas dog på, du ikke ender med at ødelægge formen på dit produkt.